Om GEYSER®
I GEYSER® konceptet er vandsparersystemet og emballageansvarlighed omdrejningspunkterne for produkterne. Vandsparersystemet vil på sigt blive implementeret i alle vores køkken- og badeværelsesarmaturer, samt separate håndbrusere. Systemet er med til at mindske vandspildet ved at blande vandet med luft, hvilket resulterer i et mere miljømæssigt og ansvarligt forbrug.
Vandspareren til de forskellige armaturer udvælges med armaturets funktion i mente. Med dette menes at der er forskel på behovet for vandudledning i hjemmets forskellige rum, som derfor skal imødekommes af vandsparerindsatsen til armaturet. Vandsparerne fås som 3, 6 og 9 liter pr. minut, hvilket gør at der findes en GEYSER® vandsparer til ethvert behov.
Stemmer den medfølgende indsats i armaturet ikke overens med forbrugerens behov, kan den hurtigt og nemt skiftes ud til en GEYSER® vandsparer, som er afstemt til behovet.
GEYSER® benytter den let genkendelige energimærkeskala, som forbrugeren kender fra eksempelvis køleskabe, vaskemaskiner osv. De forskellige GEYSER® vandsparerindsatser er markeret med den farve der bedst beskriver deres energibesparelse, hvor grøn er den mest besparende og rød den mindst besparende. Energimærkeskalaen gør det nemt og overskueligt for forbrugeren at vælge den rigtige indsats.
GEYSER® konceptet har stor fokus på miljø og ansvarlighed. Derfor arbejder vi på, at alle vores emballager i fremtiden bliver FSC®-mærket. Med andre ord benytter GEYSER® rå ubehandlet pap, for at minimere energiudledning og ressourceforbruget ved fremstilling af emballagen. Derudover fremstilles GEYSER® emballage med et absolut minimum af plast. I tilfælde hvor plast ikke kan undgås, anvendes PET plast, som er det lettest genanvendelige plastmateriale der findes.
GEYSER® vandsparerarmaturer til køkken- og håndvask er naturligvis godkendt til drikkevand og har ovenikøbet 5 års garanti på størstedelen af produkterne.
Certificeringer